Sankthansbål 2006

SankthansbåletI år valgte vi at lave det lidt anderledes, grill ved forsamlingshuset og senere bål på marken ved Pejrupvej 33.

Det gav den fordel at vi bare kunne krybe indendørs hvis vejret ikke var med os, var fri for at sætte teltet op og pille det ned igen, og så havde vi nem adgang til køkkenfaciliteter.

Vejret fejlede ikke noget i år, det blæste godt i dagtimerne, men vinden lagde sig da vi tændte grillen ved 18-tiden, så den kunne nå at blive godt varm.

Grillen Grillen blev da også fyldt op efterhånden som folk mødte op med deres madkurve.

Det var faktisk en hel luksus at kunne servere kolde drikke direkte fra forsamlinghusets køleskab.

SommerhyggeBorde og bænke blev hevet frem fra kælderen, og så var der dømt sommerhygge og fællesspisning i det det gode vejr.

Der var også mødt 2 nytilflyttede par op til vores arrangement, og vi benytter her lejligheden til at ønske dem velkommen i vore lille hyggelige lokalsamfund.

PetanquePetanquebanen blev flittigt brugt, mens ungerne boltrede sig på boldbanen.

SangHanne og Michael leverer musikken til de omdelte sange. Der findes næppe noget bedre end guitarklang en lun sommeraften til at lave en rigtig god stemning.

Aftenhygge ved bålet Efter spisningen og oprydningen gik alle i samlet flok fra forsamlingshuset til bålpladsen, alle med hver sin fakkel. Nu kunne alle være med til at tænde bålet, som snart efter lyste himlen op.

Aftenhygge ved båletNormalt har vi en båltale, men båltaleren manglede i år, sådan en skal arrangeres i god tid, ellers er alle optaget af andre der har været på forkant med de få der kan den slags.

Næste gang må vi bare være lidt tidligere ude.

SnobrødVi havde i forvejen sørget for borde og stole og drikkevarer.

Bålet plejer at være for varmt til snobrød, så den tradition valgte vi også at droppe. Der er alligevel ingen der kan spise mere efter sådan en grillaften.

Alle så ud til at hygge sig mens bålet brændte til gløder, og så begyndte det at blive lidt køligt ud på aftenen.

Tekst og billeder: Allan Vebel

Sankhansbål 2011
Sankhansbål 2010
Sankhansbål 2009
Sankhansbål 2008
Sankhansbål 2007
Sankhansbål 2006
Sankhansbål 2005
Sankhansbål 2004
Sankhansbål 2003


Valbak og Løven i forsamlingshuset - inklusive spisning og musikquiz
[Læs mere...]